Montør / Allrounder

Montør / Allrounder

Del :

FacebookTwitterLinkedIn

Kan du lidt af det hele – og har du hænderne godt skruet på?

Retailment A/S søger en alsidig montør/allrounder til en fuldtidsstilling.

Vi arbejder med butiksindretning, inventar, mannequiner og specialløsninger, så arbejdsdagene er meget forskellige.

Dine opgaver kan bl.a. være:

  • Samling og montering af møbler og inventar
  • Montage og opsætning hos kunder
  • Male-, bygge- og reparationsopgaver
  • Vedligeholdelse af vores bygninger
  • Hjælpe med lagerarbejde og varehåndtering, når der er brug for det
  • Diverse praktiske opgaver

Vi leder efter dig, der:

  • Har bred praktisk erfaring og hænderne godt skruet på
  • Kan arbejde selvstændigt og tage ansvar
  • Har erfaring med håndværk, materialer og værktøj
  • Er fleksibel og ikke er bange for at tage fat
  • Har gåpåmod og lyst til at løse forskellige typer opgaver
  • Har kørekort B

Din uddannelsesbaggrund er ikke afgørende for os. Det vigtigste er, at du har de rette kompetencer, praktisk erfaring og gåpåmod.

Vi forventer, at du kan gå selvstændigt til de fleste almindelige praktiske opgaver, og at der kun er behov for begrænset oplæring.

En hverdag med variation

Vi arbejder projektbaseret, så der er meget travle perioder, hvor vi arbejder længere dage, og andre perioder, hvor tempoet er mere roligt, og der er tid til lager, vedligeholdelse og andre opgaver.

Du får en uformel arbejdsplads, gode kollegaer og en hverdag, hvor ikke to dage nødvendigvis er ens.

Retailment A/S holder til på Knud Bro Alle i Stenløse, i gåafstand fra Egedal station.

Stillingen er som udgangspunkt 37 timer om ugen.

Vi læser ansøgninger og indkalder til samtaler løbende, så send os din ansøgning allerede i dag!

Jobbet er til ansættelse snarest muligt.


Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.

Oplysninger

Clock Icon
Arbejdstid Fuldtid
Calendar Icon
Virksomhedens navn RETAILMENT A/S
Location Icon
Adresse Knud Bro Allé 10, 3660, Stenløse
Se stillingsopslag

Du finder virksomheden her

Knud Bro Allé 10, 3660, Stenløse

Se større kort